På Spørgsmål om hvornår vores ansøgning om bebyggelsesprocent behandles i Kommunen har vi 16. marts 2021 modtaget følgende svar:
“Kære formand for GF. Grønnehave.
Teknisk Forvaltning forventede, at vi kunne igangsætte flere nye lokalplaner på Vestamager i løbet af 2020, der gradvist skulle erstatte den eksisterende lokalplan 43. Dette har ikke vist sig at være muligt. Jeres grundejerforening er pt. nr. 25 på vores prioriteringsliste for lokalplaner. En lokalplan tager normalt 1 – 1.5 år at udarbejde, alt efter dens kompleksitet. Derfor kan vi desværre ikke give dig et estimat på, hvornår vi forventer at kunne påbegynde en lokalplan for jeres grundejerforening.
Dog har den enkelte grundejer i jeres forening mulighed for, at fremsende en byggeansøgning via bygogmiljø.dk med en forhøjelse til 30 %, hvorefter vores byggesagsafdeling vil behandle sagen med henblik på dispensation til 30 %. På denne måde er der mulighed for forhøjelse af bebyggelsesprocenten for den enkelte grundejer, før der er udarbejdet et nyt plangrundlag.
Venlig hilsen
René Nava Petersen
Byplanlægger
TÅRNBY KOMMUNE
Plan Byg og Miljø
Amager Landevej 76
2770 Kastrup”